fredag den 19. juli 2013

Hvornår er man sund?

Sundhed er et vidt begreb, som vi idag taler om i flere forskellige sammenhænge. Et sundt mennesker bliver i dagens Danmark altid set som en person som er slank, har store muskler og en lav fedtprocent, men det handler ikke altid om det vel?
For mig er et sundt menneske, en person som er i balance, både kropsligt og mentalt. For hvis psyken ikke følger med, hvad fedt er der så ved at have en fedtprocent på 10? Idag handler det, for mange piger specielt, om at være tynd. Og jo tyndere du er, jo større respekt får du fra dine omgivelser. Men man kan også blive for tynd, og for nogen ender det desværre også med at overtage deres liv.
Når jeg ser på mig selv, så fylder det at "være slank" også rigtig meget i mit liv, og jeg kan have dage, hvor jeg bare synes det hele er træls, fordi kroppen ikke er sådan som man gerne vil have det. Kender I også det? De der dage hvor man bare synes det hele ser ud til at være større og energien bare slet slet ikke er der? Dem har jeg engang imellem.

Så helt ærligt, hvornår er man sund? Ifølge "de kloge" har man en sund krop når man har et BMI på mellem 18,5 og 24 og man ikke har for meget fedt på kroppen. Og når vi snakker for meget fedt, er det for kvinder når fedtprocenten rammer ca. 30%. Det er altså okay meget fedt man må have som kvinde! Det skal helst bare sidde på lår og baller, eftersom det er fedtet på maven der kan give diverse livsstilssygdomme.

men come on, er det sundeste menneske ofte det lykkeligste? Hvad sjovt er der ved livet hvis man ikke må få en kage engang i mellem? Og hvorfor kan vi ikke bare give os selv den pause fra træningen som kroppen nogle gange har brug for? Jeg tror på at en sund krop er en krop der bliver passet på, som får sin træning, og som får sund kost, men som samtidig også får lov at slappe af og restituere i mere end 1 dag engang i mellem. Jeg træner selv meget.. så jeg skal ikke være hellig, for jeg har slidt min krop mere end den kunne klare, fordi jeg ikke ville acceptere at jeg ikke er skruet sammen til at træne mere end 3-4 gange om  ugen. Væskeophobninger, proteinunderskud, dårlige fødder og et dårligt fungerende tarmsystem er sådan set det jeg har fået ud af alt for meget træning og alt for lidt mad. Og ved I hvad det spøjse er? - Jeg er overhovedet ikke blevet tyndere. Jeg har kun taget på og på og på, fordi jeg ikke har fået det mad jeg skulle, og dermed ikke fået de essentielle aminosyrer og vitaminer, og derudover har presset min krop helt derud hvor det gør ondt!

Tænk lidt over, om du er det lykkelige sunde menneske! For hvis du er, så hold fast i det! Hvis du er lykkelig mentalt, og har en krop, som du føler er sund, så tillykke! Der er MANGE der misunder dig :-)
For med den verden vi lever i, er der åbenbart mange idealer at leve op til.

Her er nogle glade og sunde mennesker som giver dig et solskinssmil med på vejen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar