onsdag den 3. oktober 2012

MUMS!

Godmorgen til dig!

Jeg vil rigtig gerne snakke lidt om mad og snacking. Jeg ELSKER snacks, jeg kunne faktisk snacke dagen lang og undvære mine rigtige måltider.
Problemet med snacks er bare ofte, at de er lige det mindre sunde og ofte også fyldt med sukker og hurtigoptagede kulhydrater.
For lad os lige være ærlige bare to sekunder, vi lever jo livet, vi spiser oftest det vi har lyst til, og ikke det vi har brug for. Den ene dag skal vi have brunch med en veninde, så får vi gæster, så skal vi ud til nogen, som også disker op med det flotteste forrets- hovedrets- og dessertbuffet.
TAK! for det smager jo så lækkert! Vi skal bare lige ud og træne 1,5 time bagefter.

Så hvis du er en snackmund som jeg, så er disse to snacks/desserter et godt alternativ, både når du skal have gæster, eller hygge fredag aften til "vild med dans".

DADELKAGE

Du skal bruge:

400 gr. udstenede dadler (altså du piller selv stenen ud, mmmmmmh!)
200 gr. mandler
5-6 spsk. jomfru-kokos eller rapsolie 
Finreven skal og friskpresset saft fra en appelsin (den må gerne være øko)
1 tsk. vanillepulver eller ½ stang finthakket vanille
2 tsk. stødt kanel 
En meget lille knivspids hav- eller stensalt og lidt friskkværnet sort pebber
6 mellemstore økologiske æg

Kør først mandlerne til groft mel i en foodprocessor. Tilføj derefter dadler, olie, appelsinsaft og -skal, vanille, kanel, salt og peber og lad dette køre i foodprocessoren i et par minutter, til det er en jævn masse. Tilsæt æggene ét efter ét, mens foodprocessoren kører. Kom dejen i en smurt bradepande, tærteform eller lignende, og bag kagen ca. 45 minutter 160°C(varmluft), men kig lige til den det sidste stykke tid. Lad den køle lidt inden servering.


ROMKUGLER

Du skal bruge:
30 gr. toastbrød (svarer til 1 skive)
30 gr. havregryn
40 gr. svesker uden sten
30 gr. minarine (f.eks. Lätta)
1-2 tsk. usødet kakaopulver
Naturlig romaroma (lad være med at vende hele bøtten i)
Lidt sødemiddel, kan både være fast og flydende, men igen, 
kommer der for meget væske i, bliver de fedtede.


Kom alle ingredienserne i en blender og miks det indtil du har en lidt klæbrig masse.
Tril dem til kugler og hæld en lille bitte smule vand over, og tril dem derefter i enten kokos eller kakao.
Stil dem i køleskabet og lad dem stå et par timer - og voila! Romkugler alla slank :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar